Urets relevans i en digital tidsalder

Smeltende ure i drømmeagtige landskaber eller timeglas som subtile påmindelser om, at vores tid her på jorden er begrænset.

Gennem tiden har uret spillet en stor rolle i kunsten, og den hverdagsagtige brugsgenstand, som har stor praktisk betydning, er efterhånden blevet et symbol på noget grundlæggende ved menneskelivet, nemlig bevidstheden om vores egen dødelighed, og som følge deraf også spørgsmålet om, hvad vi prioriterer og ønsker at opnå i tilværelsen.

Uret er et objekt, som vækker genklang hos de fleste, uanset om man interesserer sig for kunst eller ej, og af samme grund kan man måske antage, at det klassiske armbåndsur ikke forsvinder fra vores hverdag lige med det samme, også selvom mange mennesker i dag foretrækker at bruge det ur, som findes på smartphonen. Den mentale tilknytning til uret er ganske enkelt for stærk.

Dette er ikke noget nyt fænomen, selv i en tid, hvor det mekaniske ur endnu ikke var blevet hvermandseje, var symbolikken alligevel i brug i form af forløberen, timeglasset:

“Og når til sidst på herrens bud, vort timeglas udrinder” skrev Grundtvig i 1844 i salmen “Nu falmer skoven trindt om land”.

Allerede her ser man, hvordan uret – eller timeglasset – ikke kun er et praktisk redskab til måling af tid, men samtidig også et billede på et eksistentielt grundvilkår.

Man kan spørge sig selv, hvor mange andre tekstforfattere, malere, billedhuggere og andre, der gennem tidens løb har benyttet uret til at udtrykke lige netop dette. Selvom man nok aldrig kommer tæt på et svar, har man måske alligevel et svar på, hvorfor uret stadig synes relevant i vores digitale tidsalder.

 

Chokoladebaren eller løbebåndet?

Der er mange fordele ved at melde sig ind i et fitnesscenter og begynde at træne, men før man tager beslutningen og skriver under på aftalen om medlemskab, bør man overveje, om det er det rigtige valg i forhold til ens dagligdag.

At træning er en god og nødvendig ting, skal der ikke herske nogen tvivl om, men det kan være en idé at overveje, om man måske i stedet burde investere i udstyr til hjemmetræning. Det koster måske mere end oprettelsesgebyret i fitnesscentret, men til gengæld er det et engangsbeløb: Når man først har betalt, kan man træne gratis lige så meget, som man vil. Derudover bør man tænke på tiden. Hvor lang tid skal der bruges på transport til og fra fitnesscentret, og er det også noget, man kan overskue, når det regner, og man hellere ville blive i sofaen med en god bog? Uanset om det er studiet, arbejdet eller familien, der kræver ens tid, er transporten de flestes akilleshæl, når det drejer sig om at komme i gang med at træne regelmæssigt, og især den tid, man sparer på transporten, er for mange et stort incitament til at vælge hjemmetræningen.

Derudover er det selvfølgelig heller aldrig sikkert, at man kan holde den tidsplan, man har lagt i centret. Er maskinen optaget, må man vente, og sker det et par gange i løbet af en træningssession, kan man pludselig risikere, at hele programmet bliver rykket med mere end en halv time – noget, man aldrig kommer ud for, når man klarer træningen derhjemme. Samtidig bør man også tænke på, at træning kræver en vis portion selvdisciplin – så har du det, der skal til? Eller er du typen, der hellere løber ud til køkkenskabet efter chokoladebaren, i stedet for at tage et par minutter på fitnessmaskinen?